Fedt fedt fedt!

Jeg er totalt, over lykkelig lige nu! Jeg er det måske ikke af de vildeste årsager, men tror ærligt talt at solskinsvejret spiller en væsentlig rolle i mit humør. Senere idag skal vi til Vejstrup Ungdomsskole - som faktisk er en efterskole - og spille med nogle få, udvalgte sammenspilshold og så fremføre musicallinjens roadshow med resten af skolen som biroller og kor. Det tror jeg faktisk bliver helt udemærket! Så til frokost fik vi af vide, at dem der skal spille på Vejstrup er Funkholdet, Folk'n'World linjen, Discoholdet og guess what? JAMIROQUAI! Lærerne havde nemlig hørt vores über tight, lækre og gennemførte disco fra 00'erne, da vi gav tre numre til specialedagen. Det var de enige om simpelthen var for fedt, så nu skal vi ekstraordinært spille i aften, trods dét at det normalt kun er sammenspilshold og ikke fritidsbands. Nu er jeg bare glad og glæder mig så meget til at skabe lækker, groovy stemning med alverdens afskygninger af den fedeste genre on earth: nemlig disco! Her får i så et par læks numre at savle lidt over, og som Vejstrup også får lov at savle gevaldigt over:

Specialeweekend

Specialeweekenden er overstået - gud ske tak og lov! Jeg er så træt og udmattet efter alt det her specialegøjl, men samtidig er jeg også utrolig lettet over, at det er "over and done with". Min mor kunne godt komme, for hun kørte med Jonathans forældre (som hun kender fra de yngre dage). Selve fremlæggelsen gik egentlig ret okay tror jeg, men da vi så stod og skulle spille vores specialenumre, manglede vi nogle musikere. Jonathan og Nagel fra jazzlinjen spillede nemlig med på et af numrene, men da vi var foran tid, så var de ikke kommet. Så måtte vi ellers bare stå og snik snakke, vifte lidt med hænderne og se godt ud, indtil de kom. Meget hyggeligt egentlig. Jeg spillede også med på et par af de andre gruppers numre, så jeg fik da i hvert fald en del at se til; Disco Inferno/burn baby burn og Night Fever. Efter fremlæggelserne var der hyggelig grillmad, men da det støvregnede, og himlen havde samme farve som fnullermændene under min seng, blev vi nød til at sidde inde i hallen og orkestergraven, hvor jeg blandt andet spillede med flere af mine bands. Først skulle der lige alle sammenspilsholdene på med alt fra soul, blues, folk'n'world, jazz (massere af det!), funk, singer/songwriter, udenlandsk pop/rock, hård tøserock og så selvfølgelig DISCO! Der var ikke sådan vildt mange mennesker inde og høre musikken, men som sædvanlig ændrede det sig, da mit discohold kom på. Folk strømmede ind og begyndte at danse til Get Down On It, Le Freak og Night Fever. Skønt at være med til at skabe stemning, kunne stå på scenen og bare have det for fedt. Anyways, der var lige tid til at mine to fritidsbands kunne komme op og spille nogle fede numre, så først sang jeg med det lille, hyggelige kagekor - vi sang vores version af Fix You, her er et link til vores indspilning, og så havde Viktor lavet en korsats til Pokémon temasangen, så den sang vi også. Så grineren at se folks udtryk da vi gik fra sørgeligt, tudekor til komisk, nostaligisk uh-ah-uh kor. LOVING IT! Så sang jeg selvfølgelig med Jamiroquai bandet, alle begyndte at klappe, og folk elskede det. SKØNT! 

Et lidt langt indlæg, men det var bare en skøn dag og aften altså!

KNUS og nogle fine billeder fra en dag i øveren med Jamiroquai her:

en lille én

Jeg har pt. lukket mig selv inde i et stresskaos med roadshow, speciale, fritidsbands og sammenspilshold på hjernen. Lyder da meget hyggeligt. Nej, virkelig, nej, fuuuuck, for jeg har øvet i 10 min. med hvert projekt, så udfaldet af idag er som plat eller krone. Forældrene kommer og skal se vores fremlæggelser, og så bagefter høre vores andre bands og grille, så det er jo egentlig meget hyggeligt. Glæder mig til at se min mor, hun skal have en rigtig kæmpe-krammer (giver alt for sjældent ud af disse), da hun har stået på hænder og hovede for at skaffe mig en plads på Aurehøj. Ih, det kan godt være, at forældre plaprer for meget om vind og vejr og "husk at lave dine lektier", men hold nu op hvor er de uundværlige! Jeg håber at alt går som det skal idag, i hvert fald. Nu vil jeg øve de 3 sider jeg skal kunne udenad - har kigget det igennem 2 gange, så vil sige, at jeg har noget at komme efter. Wish me luck! 

Så har skolen gjort det - de har hængt skemaet op for den sidste uge her på humble: rengøring, mere rengøring, lidt mere rengøring, lejrbål, hygge, udendørs koncerter, mini-camping, afslutning. Punktum. Uf. Jeg begynder virkelig at indse det, og det er fandme ikke noget, som jeg er synderligt begejstret over. Jesus Kristus, har lyst til at dukke ned under min dyne og gemme mig, indtil forældrene er kørt og bare ignorere at det er slut. MEN så tager vi jo alle sammen på Roskilde til den bedste afslutningsfest nogensinde. Damn, jeg fatter det bare ikke. Nå, men nu vil jeg nyde humblernes selskab, før jeg går helt i selvsving og glemmer at CARPE DIEM. Fange nuet.

Fra venstre: mig, Elisabeth, Natasha og Luna

Et skønt billede af mine fine, fulde humblebier!

Kys herfra

Christine Miranda

Kom du ikke ind på dit drømme gymnasium?

Det gjorde jeg jo heller ikke. I starten. Nu kan jeg sige, at jeg skal på Aurehøj til sommer! Wuwuwuw! 

Har du ikke fulgt med i det her gymnasie gøjl, så læs det forrige indlæg, hvor jeg - godt nok med en virkelig upædagogisk og røv sur mine - fortæller hvad der gik galt, og hvorfor jeg ikke kom ind. Et par af mine læsere har spurgt lidt til, hvad man kan skrive i sådan et klagebrev, og hvad man kan gøre, hvis man ikke er kommet ind på sin 1. prioritet. Det vigtigste er at mine læsere har det godt, så har i spørgsmål, vil jeg selvfølgelig prøve at give mit bedste bud på et nogenlunde brugbart svar. Derfor dette indlæg:

Nu ser det sådan ud, at jeg med 95 % sikkerhed er kommet ind på AU, bortset fra at det ikke står officielt  i papirerne. Grunden til at jeg ikke kom ind i første omgang er, at fordelingsudvalget havde lavet en fejl i forhold til min adresse og sat mig på Københavns Åbne Gymnasium, som ikke er blandt mine 3 prioriteter. Dette skete, trods det faktum at jeg havde oplyst dem om min ændrede adresse og nu bor 2,5 km fra Aurehøj. SÅ måtte vi i sving - efter at have tudet i en evighed - og ringe rundt og forklare, at det jo simpelthen ikke gav nogen synderlig mening. Det skal siges, at det bedste våben i sådanne sager er en mor, selvom hun kan være nok så pinlig og bister. Det  fik jeg lige begrundet i mit klagebrev til vice inspektøren: 

"Tak fordi du tog dig tid til at tale med min mor - hun kan godt være bestemt og til tider skræmmende, men hvilken mor er ikke det, når hendes datter ringer som en værre tudemarie, og ikke kan finde hale eller hovede i den beslutning der er blevet taget mht. hendes gymnasiale uddannelse."

Det nytter ikke nødvendigvis noget at gå helt amok med mails og opkald, hvis man bare synes, at det er et lorte gymnasium, som man er kommet ind på. Man skal have en specifik grund eller forklaring, fx at man bor ekstremt tæt på, men er blevet sendt til et gymnasium langt helvede i vold. Man kan selvfølgelig også skrive ind for at komme højt på ventelisten, og jeg kan blandt andet sige fra to pålidelige kilder, at det godt kan betale sig! Når man så skal i gang med klagebrevet, så skal man først og fremmest have alle de vigtige informationer på: adresse, telefonnummer, fulde navn, mail, cpr-nummer, ønskede gymnasium og de resterende prioriteter. Selve den indholdsmæssige del af brevet skal først og fremmest være formel, og man kan skrive lidt om sig selv, og om hvorfor man simpelthen bare SKAL optages på det her gymnasium. Dernæst kommer man til den mere oprigtige og følelsesladede del af brevet: her skrev jeg fx hvordan jeg reagerede på det her afslag, hvor meget jeg ville give mig for det, og lidt om at det simpelthen bare betyder hele den store verden for mig at gå på AU. Her er et nogle små brudstykker fra brevet:

"Jeg er udmærket godt klar over at mennesker laver fejl, og at udvalget har prøvet på at opfylde alle ansøgeres ønsker, men jeg finder det på ingen måde fair, at deres fejl skal gå ud over min fremtid."

"Der er så mange unge, der ikke ved hvad de vil, og her har i en pige, som bare er så sikker på, hvor hun vil gå, og hvor meget hun vil give sig for det. Alligevel er jeg ikke kommet ind, og det begriber jeg sim-pelthen ikke. Jeg er virkelig ulykkelig over det, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre nu, andet end at sende denne mail af sted og håbe på at den vil blive tænkt over."

Jeg skrev selv brevet her fra efterskolen af, og jeg synes, at det er sejt at skrive det selv, hvis man føler, at man er i stand til det. Det er heller ikke helt uacceptabelt at bede mor om at hjælpe, men dét at man har skrevet det selv gør bare, at man kan komme rigtigt ud med, hvordan "JEG" har det på en personlig måde.

Håber det ordner sig for jer!

Knus og kram og held og lykke!

Christine Miranda

Hold kæft hvor jeg hader fordelingsudvalget!

Ja, det kan i nemlig tro at jeg gør! Jeg kom ikke ind på Aurehøj - først og fremmest tænkte jeg bare skyd mig. Så græd jeg i en time og lidt mere til, og nu kan jeg rent faktisk se på mennesker uden at tude som en femårig. Jeg hader bare at græde foran andre, virkelig, det gør jeg. Der var flere skønne mennesker der kom ind for at trøste, og Elisabeth kom med jordbær, den søde pige. Hun kom forresten ind, det er jeg så glad for! Dog er jeg virkelig sur på fordelingsudvalget, da jeg bor 10 min. fra Aurehøj og ikke er kommet ind. Øv altså! Så ringede jeg til min mor, og hun var bare den bedste i verden. Hun fik snakket med viceinspektøren, og det viser sig simpelthen at fordelingsudvalget har lavet en fejl. De havde nemlig sørget for at få alle fra gentofte kommune ind, da Aurehøj ligger dér. De havde bare ikke lige set, at jeg flyttede i december til Gentofte Kommune, så der stod Østerbrogade på min ansøgning fra Optagelse.dk. Min studievejler havde nemlig sagt til mig at det ikke var nødvendigt at ændre det derinde, men at jeg bare kunne skrive i en ekstra boks, at jeg var flyttet. Fuck studievejledere, er så gal og frusteret og ked af det. Nu holder min mor en dialog med viceinspektøren, så jeg håber at de erkender fejlen og får mig ind pronto. Har forresten også skrevet en klage/et brev til Aurehøj og fordelingudvalget, så det er lidt spændende med hvad der sker idag og de næste dage.

ØV FOR ET SKOD FORDELINGSUDVALG!

Jeg er dog stadig utrolig glad for, at så mange af mine venner er kommet ind, så tillykke og knus til dem!

Lægger mig til at dø nu.

Vente, vente, vente, vente.

Jeg får mail idag fra Aurehøj gymnasium om hvorvidt jeg har fået plads. Har nøjeren på. Elisabeth som sidder her ved min side og ser så yndig ud, hun har fandme også grund til at have nøjeren på, for hun bor i Næstved og har simpelthen været så modig at vælge Aurehøj (som ligger i Gentofte) som sin første prioritet. Damn. Vi venter på at den meget "skæbnesvangre" mail tikker ind på vores G-mail, så derfor sidder vi konstant og refresher vores computere. Dramatiserer lidt her, men det kan jeg sgu ikke lade være med! Ps. ifølge den danske ordbog er "sgu" ikke længere et bandeord, så må bruge det nok så meget som jeg vil, wuhuuu! 

Nu kommer sgu sgu manden, han slår sgu hårdt, men han rammer sgu aldrig. Hæhæ.

Kram

25 året for Bogenses Store Stavedyst

Den mest absurd vanvittige aften længe var igår.

Var med Laura på lærerværelset for at kopiere nogle akkorder til vores sammenspilshold. Kim hev fat i os og sagde et eller andet med "I skal da lige være med til det teaterstykke der spiller i aften på skolen!", stak os et par papirer med de mest random spørgsmål om os selv i hånden og så hej hej. Bevarede alt fra "Hvis du var en bil, hvilken bil ville du så være?" til "Spiser du stilken på broccoli?" til "Hvilken farve undertøj har du på?". Aldeles mærkeligt. Så afleverede vi sedlerne, og vi anede vel gud intet om hvad der skulle ske med det eller os. Så fik vi besked på at møde sammen med Magnus i Orkestergraven hvor alle de her skuespillere var (fra musicalakademiet og en eller anden højskole). Vi fik så af vide, at stykket var en komisk musical om det amerikanske koncept "Spelling Bee" eller Stavedyst. Vi fik af vide, at de eneste to ord, som vi var forpligtede til at stave rigtigt var "bil" og "ko". Så var det eller bare i gang. Vi sad først blandt publikum, og så blev vi råbt op og kom op på scenen. Vi skulle sidde sammen med skuespillerne og være deltagere i stavedysten. Så mærkeligt! Karaktererne var så sjove, der var alt fra forvokset børnehavebarn til tics-plaget datter af to fædre. Jeg fik det mest voldsomme grineflip på scenen, fordi det simpelthen bare var for mærkeligt at sidde der i rampelyset og føle sig totalt malplaceret. Anyways, det var virkelig en sjov oplevelse, og når jeg siger musical, så mener jeg fandme musical! Der blev danset, sunget hoppet og skreget, og jeg blev endda hevet rundt på scenen hånd-i-hånd med skuespillerne, op og ned, rundt i ring og frem og tilbage. Hold op jeg var forvirret. Så blev mit navn råbt op af hende der spillede stavedyst dommeren, og så skulle jeg ellers bare spille mig selv, mens jeg stavede til et tilfældigt ord. Som om hele det her hurlumhej ikke var pinligt nok, så blev jeg knald rød i hovedet, var vitterligt ved at få et hedeslag deroppe og både Laura og Magnus røg forholdsvist hurtigt ud, så de kom ned på tilskuerpladserne. JEG. Jeg sad stadig deroppe og fattede ingen ting. Hæhæhæ, ville virkelig gerne have set mit ansigtsudtryk deroppe...

Mærkelig, mærkelig aften! 

Knus

Caféaften 18.05.11

Har simpelthen haft så travlt med at øve med alle de forskellige bands her de sidste par dage/uger. Der var nemlig den sidste caféaften igår, og da fik jeg spillet med de to bands, som jeg havde fået øvet tilstrækkeligt med. Det var en super fed aften, alle bands havde noget fedt og interessant at byde på. Selv Zoocration - skolens knapt så vellidte metal band. Der var igen stres på, mht. at få alle de tilmeldte bands op og spille. Der var godt og vel 2 timer til at spille - og vi satte forresten rekord i bands til caféaften: hele 17 stks -, så forståeligt nok blev der skubbet og presset og råbt "hurtige skift mand!". Ja, det var mig der råbte det halv hysterisk og med min indre biaaatch på frontlinjen. Hovsa. Anyways, fik da spillet et par numre. Jeg optrådte med "det hyggelige og random band" med American Boy af Estelle feat. Kanye West. Det gik så satans godt i øvelokalet, men der gik bare nogle andenstemmer galt på scenen, så det er ret øv. Musikken var dog i topform! Dog skal vi (sangerne - Elisabeth, Emma Liv og jeg) have utroligt meget credit for at have rappet et langt stykke i denne cool sang - ikke ligefrem noget man forventer af tre søde, lave, blondiner. Så skal jeg jo selvfølgelig ikke glemme det elskede Jamiroquai band, som jeg også har øvet helt sindsygt med. Vi skulle egentlig havde spillet to numre, men det ville være ret unfair over for de andre bands, så vi endte op med at spille Cosmic Girl. Det var så lækkert, og folk var glade og dansede! Wuwuwu! Næste gang der er mulighed for at spille - måske hvis der kommer endnu en caféaften - så spiller vi det fedeste nummer: Little L. Hold op jeg elsker disco! Var forresten i studiet igår for at indspille Night Fever med discoholdet. Det failede lidt, men fåk nu op med det. Det var ret sjovt, så alt er vel!

Savner jer derhjemme!

Kys

FAMILJEN

Det her er min herlige kontaktgruppe, som jeg spiser alle måltider med. Det er lidt ligesom ens familie på skolen, og man får en helt vildt dejlig ro og tryghed, fordi man ved, at når man er med dem, så kan man slappe af og sige alt og ingenting. Kys på jer, i er virkelig de sødeste.

Flotte folk!

Speciale baby!

Nej, ville virkelig ønske at titlen på dette indlæg afspejlede mit forhold til det genoptagede speciale-gøjl, men i mit moment of truth må jeg tilstå, at jeg simpelthen kunne skyde enhver aflevering, der prøver at snige sig ind på mig for tiden. Især speciale. Hold op hvor kan jeg bare ikke overskue at skulle grave op i den ellers så behageligt, glemte, musikanalytiske, kæmpe opgave. Vi skal fremlægge, hvad man kan kalde konklusionen fra vores opgave. Dvs. at når vi nu har haft om diskomusikkens udvikling gennem tiden - og Kool & The Gang der fulgte med hele vejen -, så skal vi altså fremlægge omkring 12 min. fra det skriftlige og 12 min. fra den musiske del. Vi har valgt at fremføre de to meget forskellige (både tidsmæssigt og lydmæssigt) diskonumre "Love Foolosophy" af Jamiroquai og "Get Down On It" af Kool & The Gang. Det skal nok blive fedt, selvom mit engagement og overskud ligger på nulpunktet.

Jeg er i gang med at lave dansk disposition. Jeg har trukket Ekspressionisme, og det har vist sig at være et ret fedt emne. Kan nu ikke rigtigt overskue at sidde her i Karen Blixen længere, min bagdel klør (fordi jeg har røv irriterende nylonstrømper på, og fordi dét og et fugtigt, lummert, plasticsæde ikke er den mest lovende kombi) og jeg trænger til en stor kop hed kærlighed - also known as kaffe.

Nu vil jeg fandme have det her crap pis ordnet, så jeg ikke skal stresse mere. HADER at stresse.

Glæder mig helt ustyrligt til at blive her på skolen i weekenden. Det er så lang tid siden sidst, og trænger til at ligge i ske med +50 unge mennesker i opholdsstuen.

Jeg elsker at gå på efterskole, men jeg kan på ingen måde sætte mig ind i, at min hverdag om snart vil blive ændret radikalt.

UF!

KYS

Det er mandag, og jeg sidder i fysik og laver dansk disposition til den mundtlige eksamen/prøve om et par uger. Jeg har trukket "De brølende 20'ere" og det er nok det værste jeg overhovedet kunne trække. Samtidig så er det også den periode, hvor jeg slet ikke har hørt efter, så nu er der en chance for at indhente det tabte. Faktisk er det et ret spændende men bredt emne, og arbejder med kloge folk som Sigmund Freud og Karl Marx. Spændende altså!

Nårh, men jeg vil lige lave mig en kop kaffe om lidt - noget af det bedste ved at gå på efterskole er formiddagskaffe, eftermiddagskaffe og aftenkaffe. Det betyder kaffe, te, bløde, varme boller, kage og søde venner. Desuden er jeg blevet den styggeste coffee-holic. Drikker omkring 6 kopper om dagen, så håber at jeg kan vende mig af med det, når jeg begynder på Aurehøj (det håber jeg så meget!).

Nu er der værelsestjek inden formiddagskaffe, så nu smutter jeg med min dyne og mit faglige engagement.

Kys

Christine Miranda

Closeup Factory

Har fået ændret webadresse og titel på min blog - nu hedder den Closeup Factory og kan findes her. Trængte til noget fornyelse og synes selv, at resultatet blev ret fint og sjovt. Hvad synes i?

forresten vil jeg også vældig gerne vide, hvad i synes er godt og dårligt ved denne blog, og om der er noget, som i vil se mere af!

kys

Om at gøre øjeblikket væsentligt

Skrev det her i min dansk skriftlig fremstillings eksamen, og synes det var en spændende opgave, der virkelig satte gang i nogle interessante tanker. Jeg vil gerne dele det med jer, for måske sætter det jeg har skrevet gang i nogle tanker hos jer. 

Gør øjeblikket væsentligt

Gør øjeblikket væsentligt. Simpelt. Tre ord. Klar, parat, start, og jeg er allerede kørt af sporet. Jeg får at vide, at jeg skal finde det, der giver mening for mig, og så udfylde mit liv med det. Som at udstoppe dyr. Har jeg nogensinde udstoppet et dyr? Svaret er nej, og igen er jeg på bare bund. Det moderne menneske må da have en chance for at gøre øjeblikket væsentligt og finde den såkaldte lykke. Kan det virkelig være rigtigt, at jeg først gennemskuer, hvad der giver mit liv mening, når jeg ligger på dødslejet og det såkaldte liv er forbi? Jeg nægter at tro det. På min søgen efter den såkaldte lykke, støder jeg på sognepræst Michael Wagner Brautsch, og ifølge ham er opskriften på lykke simpel: gør øjeblikket væsentligt. Så jeg skal simpelthen bare leve i nuet? Hvad med alle de mål jeg har sat mig for? Hvad med min studentereksamen? Hvis det hele ligegyldigt, hvad laver jeg så her?

Facebook. Én ny venneanmodning. Fedt, tænker jeg og trykker bekræft. Dagen er startet godt ud, for det er ham fyren fra i går, der har sendt anmodningen. Jeg elsker, at jeg har mange venner på Facebook, men gør det mig lykkelig? Næppe, så derfor må det være det mest tåbelige at bruge tid på. Jeg skulle hellere tage på en jordomrejse og blive gift på en lille ø i Stillehavet. Dét må være lykken. Jeg tænker tit over, hvad det bedste er for mig. Jeg kan ikke svare på det. Hver dag bringer nye tilstande til. Den ene dag er jeg ulykkelig, fordi min kæreste har slået op med mig. Lige i dét øjeblik, hvad ville så gøre mig lykkelig og redde min dag? Jeg ved det godt, nemlig en kæmpe bøtte med Ben & Jerrys is. Betyder det, at mine værdier er helt forskruede? Jeg ved det ikke. Jeg kan huske engang for mange år siden. Det var juleaften, og hele min små skøre familie sad om juletræet i færd med at åbne de absurd mange gaver, der var samlet derunder. Hele december måned havde jeg drømt om den meget omtalte hundebamse fra BR. Jeg havde endda skrevet den på min ønskeliste som det eneste, bare for at sikre mig, at jeg ville få den. Det gjorde jeg så også, og hvilken festlig aften det lige pludselig blev. Jeg tror på, at lykken var over mig, i det øjeblik jeg åbnede pakken med hundebamsen i. Hvad ved jeg egentlig om det, kan man så spørge mig om. Intet, absolut intet ved jeg om lykken. Den er for mig et mysterium, fuldkommen uhåndgribelig. Hvem kan egentlig definere lykken? Hvem kan sætte er mærkat på og fortælle mig, hvad denne mærkelige sindstilstand går ud på? Er det individuelt? Jeg tror det, men jeg ved det ikke. Hvem skal fortælle det tvivlende menneske, hvad lykken er og hvor han kan finde den? Tilsyneladende er det kloge mennesker som Michael Wagner Brautsch.

Sognepræsten Brautsch skriver, at vi skal gøre øjeblikket væsentligt, mens vi fylder vores liv med mening og samtidig styrter rundt og prøver at sætte en prik på vores værdier. Der vil helt klart være flere end jeg, der lige nu sidder og river sig selv i håret. Kan man ikke bare få en punktlig og præcis opskrift? Hvor svært kan det være? Skriv den ned og jeg skal leve efter den, som var jeg en troende muslim om min koran. Min såkaldte livs-GPS virker ikke, så når jeg nu står her, og den siger ”indtast venligst rute”, hvad gør jeg så? Jeg ved ikke hvor det rette spor er, hvor det må føre hen, og hvad jeg skal gøre, når jeg når frem. Jeg bliver ved med at tænke ”så langt, så godt”, men på en eller anden måde ender jeg altid op med at skrige ”hvor langt, hvor godt?!”

(Selvskabt digt til billedet der skulle indkoorporeres i teksten)

Jeg står og rækker op mod alle de fantastiske ting, som efter sigende skulle frembringe lykken. Haps, siger det, og jeg får fat i 1. pladsen. Folk hylder mig, klapsalver og skinnende guld i mine øjne. Haps, og jeg får fat i pengeposen. Jeg lever det søde liv, flyver i privatfly over Atlanterhavet. Jeg strækker mig igen, er lige ved at falde men får fodfæste. Denne gang får jeg fat i computeren og ser mit liv gennem netværkets spinkle tråde. Så mange venner, så mange forbindelser. Da jeg får fat i stjernen, går der et sug gennem min krop. Jeg bliver oplyst og beundret og er så smuk på den klare nattehimmel. Jeg giver slip i stjernen og lyset slukker. Jeg får fat i en papirspose, så flot og dyr. Nede i posen ligger silkedrømme og pels kys. En sidste gang strækker jeg mig og får fat i hjertet. Jeg flyver op over værdierne og rammer lykken blidt. Tyngdekraften har forladt mig og lykkerusen bliver mine fysiske love.

Det er min lykkehistorie, der sidder i mine drømme om natten. Mine drømme og mine værdier svæver rundt over mig, og jeg skal måske dem alle sammen igennem, før jeg har en chance for lykke. Jeg skal bare kaste mig ud i det, for lykken findes i alle mennesker, den skal bare have rod i noget. Hvad? Dette ”noget” er som et x i en umulig ligning. Jeg leder efter en måde at løse ligningen på, en formel, en opskrift, en levevej. Endnu en ny søgen er iværksat, én ud af en million. Jeg kan blive ved, det er menneskets evige plage. Vores trang til at søge svar på alt. Hvad hvis jeg bruger et helt liv på at gennemskue, hvad der gør mig lykkelig, på at finde svaret? Det er utroligt, men alligevel sker det gang på gang. De lykkeligste mennesker findes på et hospice? Jeg vil ikke tro på det. Jeg har ret til at nyde lykken, mens livet er i gang, og mens øjeblikkene suser forbi nu og nu og nu og nu. Lykken er øjeblikkets fest, lykken kan ikke nydes i fremtiden, den kan ikke puttes på køl og tages frem, når alt er mørkt. Lykke findes i alle mennesker, men det er åbenbart nødvendigt at få et koldt pust i nakken af døden, før vi finder ud af det.

Den gyldne mellemvej. Jeg leder efter den, men det er som at lede efter en nål i en høstak. Jeg har mine værdier, jeg har mine mål, jeg har mine øjeblikke, og det ved jeg nu. Jeg ved, hvad jeg tror på, jeg ved, hvad jeg lever efter, jeg lever nu. Jeg mærker efter, finder et ledigt rum i mit sind og skaber plads til at skabe. Skabe lykke? Måske. Michael Wagner Brautsch har inspireret mig, han har givet mig noget at tænke over. Jeg tænker. Jeg leder. Jeg finder. Jeg er stadig lige så uvidende om lykken, som da jeg startede dette essay, for jeg tror ikke, at lykken kan defineres. Tre forskellige lykkebilleder er præcis lige så forskellige som tre menneskers DNA. Jeg tror, at jeg er kommet et skridt tættere på min egen gyldne mellemvej. Jeg har mine værdier, jeg har mine mål, jeg har mine øjeblikke og sammen skaber de min lykke. Jeg tror på, at hvis jeg kan leve i nuet og gøre øjeblikkene væsentlige i forhold til mine mål og mine værdier, så kan jeg nå langt. Hvem ved - måske finder jeg min lykke på den gyldne mellemvej? Der er stadig lang vej endnu, men jeg har en opskrift, og jeg har ingredienserne. 

MUSIK MUSAK

Øver en masse med alle de herlige fritidsbands! Så dejligt, for midt i eksamnerne/prøverne er det bare fantastisk rart at kunne se frem til nogle fede timer i øvelokalet med de bedste humblere. Vil lige lægge nogle sange ind som jeg spiller i de forskellige bands - er forresten på som sanger i alle bands, så det er ret spændende!

Så sjovt med de disconumre!

streesss

Jeg er så stresset og irriteret. Stik mig en one-way flybillet til madiverne, og jeg er off.

kys

SØDESTE

De to indlæg med billeder af Emma Liv og Carl - ja, dem må i endelig ikke tro er seriøse! Jeg driller dem lidt, men det kan i jo ikke vide; derfor ville jeg lige lave dette indlæg, for at skrive hvor søde og skønne de to er. Det er de, og det var virkelig bare mig der tog de grimmeste billeder i bunken af dem! Her kommer to fine billeder til ære for de smukke to:

Kys til jer og dem

Christine Miranda

gammelt

Carl, min fancy ven

Så flot han er!

Min gode veninde Emma Liv

eksamen/prøve

Har lige været til dansk skriftlig fremstilling, altså som i eksamen/prøven, og det gik virkelig ikke særlig godt. Jeg tolkede min opgave så mærkeligt, og det lagde jeg først rigtigt mærke til, da jeg var over halvvejs inde i opgaven. Anyways, tager ikke så tungt på de der eksamner/prøver, for uanset hvad så kommer jeg ind på gymnasiet. Håber i har det herligt derude, og jeg savner alle pigerne hjemmefra (det er henvendt til dem, så de lige kan se, at det gør jeg virkelig).

K-K-KYS

Christine Miranda