Kom du ikke ind på dit drømme gymnasium?

Det gjorde jeg jo heller ikke. I starten. Nu kan jeg sige, at jeg skal på Aurehøj til sommer! Wuwuwuw! 

Har du ikke fulgt med i det her gymnasie gøjl, så læs det forrige indlæg, hvor jeg - godt nok med en virkelig upædagogisk og røv sur mine - fortæller hvad der gik galt, og hvorfor jeg ikke kom ind. Et par af mine læsere har spurgt lidt til, hvad man kan skrive i sådan et klagebrev, og hvad man kan gøre, hvis man ikke er kommet ind på sin 1. prioritet. Det vigtigste er at mine læsere har det godt, så har i spørgsmål, vil jeg selvfølgelig prøve at give mit bedste bud på et nogenlunde brugbart svar. Derfor dette indlæg:

Nu ser det sådan ud, at jeg med 95 % sikkerhed er kommet ind på AU, bortset fra at det ikke står officielt  i papirerne. Grunden til at jeg ikke kom ind i første omgang er, at fordelingsudvalget havde lavet en fejl i forhold til min adresse og sat mig på Københavns Åbne Gymnasium, som ikke er blandt mine 3 prioriteter. Dette skete, trods det faktum at jeg havde oplyst dem om min ændrede adresse og nu bor 2,5 km fra Aurehøj. SÅ måtte vi i sving - efter at have tudet i en evighed - og ringe rundt og forklare, at det jo simpelthen ikke gav nogen synderlig mening. Det skal siges, at det bedste våben i sådanne sager er en mor, selvom hun kan være nok så pinlig og bister. Det  fik jeg lige begrundet i mit klagebrev til vice inspektøren: 

"Tak fordi du tog dig tid til at tale med min mor - hun kan godt være bestemt og til tider skræmmende, men hvilken mor er ikke det, når hendes datter ringer som en værre tudemarie, og ikke kan finde hale eller hovede i den beslutning der er blevet taget mht. hendes gymnasiale uddannelse."

Det nytter ikke nødvendigvis noget at gå helt amok med mails og opkald, hvis man bare synes, at det er et lorte gymnasium, som man er kommet ind på. Man skal have en specifik grund eller forklaring, fx at man bor ekstremt tæt på, men er blevet sendt til et gymnasium langt helvede i vold. Man kan selvfølgelig også skrive ind for at komme højt på ventelisten, og jeg kan blandt andet sige fra to pålidelige kilder, at det godt kan betale sig! Når man så skal i gang med klagebrevet, så skal man først og fremmest have alle de vigtige informationer på: adresse, telefonnummer, fulde navn, mail, cpr-nummer, ønskede gymnasium og de resterende prioriteter. Selve den indholdsmæssige del af brevet skal først og fremmest være formel, og man kan skrive lidt om sig selv, og om hvorfor man simpelthen bare SKAL optages på det her gymnasium. Dernæst kommer man til den mere oprigtige og følelsesladede del af brevet: her skrev jeg fx hvordan jeg reagerede på det her afslag, hvor meget jeg ville give mig for det, og lidt om at det simpelthen bare betyder hele den store verden for mig at gå på AU. Her er et nogle små brudstykker fra brevet:

"Jeg er udmærket godt klar over at mennesker laver fejl, og at udvalget har prøvet på at opfylde alle ansøgeres ønsker, men jeg finder det på ingen måde fair, at deres fejl skal gå ud over min fremtid."

"Der er så mange unge, der ikke ved hvad de vil, og her har i en pige, som bare er så sikker på, hvor hun vil gå, og hvor meget hun vil give sig for det. Alligevel er jeg ikke kommet ind, og det begriber jeg sim-pelthen ikke. Jeg er virkelig ulykkelig over det, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre nu, andet end at sende denne mail af sted og håbe på at den vil blive tænkt over."

Jeg skrev selv brevet her fra efterskolen af, og jeg synes, at det er sejt at skrive det selv, hvis man føler, at man er i stand til det. Det er heller ikke helt uacceptabelt at bede mor om at hjælpe, men dét at man har skrevet det selv gør bare, at man kan komme rigtigt ud med, hvordan "JEG" har det på en personlig måde.

Håber det ordner sig for jer!

Knus og kram og held og lykke!

Christine Miranda