en lille én

Jeg har pt. lukket mig selv inde i et stresskaos med roadshow, speciale, fritidsbands og sammenspilshold på hjernen. Lyder da meget hyggeligt. Nej, virkelig, nej, fuuuuck, for jeg har øvet i 10 min. med hvert projekt, så udfaldet af idag er som plat eller krone. Forældrene kommer og skal se vores fremlæggelser, og så bagefter høre vores andre bands og grille, så det er jo egentlig meget hyggeligt. Glæder mig til at se min mor, hun skal have en rigtig kæmpe-krammer (giver alt for sjældent ud af disse), da hun har stået på hænder og hovede for at skaffe mig en plads på Aurehøj. Ih, det kan godt være, at forældre plaprer for meget om vind og vejr og "husk at lave dine lektier", men hold nu op hvor er de uundværlige! Jeg håber at alt går som det skal idag, i hvert fald. Nu vil jeg øve de 3 sider jeg skal kunne udenad - har kigget det igennem 2 gange, så vil sige, at jeg har noget at komme efter. Wish me luck! 

Så har skolen gjort det - de har hængt skemaet op for den sidste uge her på humble: rengøring, mere rengøring, lidt mere rengøring, lejrbål, hygge, udendørs koncerter, mini-camping, afslutning. Punktum. Uf. Jeg begynder virkelig at indse det, og det er fandme ikke noget, som jeg er synderligt begejstret over. Jesus Kristus, har lyst til at dukke ned under min dyne og gemme mig, indtil forældrene er kørt og bare ignorere at det er slut. MEN så tager vi jo alle sammen på Roskilde til den bedste afslutningsfest nogensinde. Damn, jeg fatter det bare ikke. Nå, men nu vil jeg nyde humblernes selskab, før jeg går helt i selvsving og glemmer at CARPE DIEM. Fange nuet.

Fra venstre: mig, Elisabeth, Natasha og Luna

Et skønt billede af mine fine, fulde humblebier!

Kys herfra

Christine Miranda