Den mest absurd vanvittige aften længe var igår.
Var med Laura på lærerværelset for at kopiere nogle akkorder til vores sammenspilshold. Kim hev fat i os og sagde et eller andet med "I skal da lige være med til det teaterstykke der spiller i aften på skolen!", stak os et par papirer med de mest random spørgsmål om os selv i hånden og så hej hej. Bevarede alt fra "Hvis du var en bil, hvilken bil ville du så være?" til "Spiser du stilken på broccoli?" til "Hvilken farve undertøj har du på?". Aldeles mærkeligt. Så afleverede vi sedlerne, og vi anede vel gud intet om hvad der skulle ske med det eller os. Så fik vi besked på at møde sammen med Magnus i Orkestergraven hvor alle de her skuespillere var (fra musicalakademiet og en eller anden højskole). Vi fik så af vide, at stykket var en komisk musical om det amerikanske koncept "Spelling Bee" eller Stavedyst. Vi fik af vide, at de eneste to ord, som vi var forpligtede til at stave rigtigt var "bil" og "ko". Så var det eller bare i gang. Vi sad først blandt publikum, og så blev vi råbt op og kom op på scenen. Vi skulle sidde sammen med skuespillerne og være deltagere i stavedysten. Så mærkeligt! Karaktererne var så sjove, der var alt fra forvokset børnehavebarn til tics-plaget datter af to fædre. Jeg fik det mest voldsomme grineflip på scenen, fordi det simpelthen bare var for mærkeligt at sidde der i rampelyset og føle sig totalt malplaceret. Anyways, det var virkelig en sjov oplevelse, og når jeg siger musical, så mener jeg fandme musical! Der blev danset, sunget hoppet og skreget, og jeg blev endda hevet rundt på scenen hånd-i-hånd med skuespillerne, op og ned, rundt i ring og frem og tilbage. Hold op jeg var forvirret. Så blev mit navn råbt op af hende der spillede stavedyst dommeren, og så skulle jeg ellers bare spille mig selv, mens jeg stavede til et tilfældigt ord. Som om hele det her hurlumhej ikke var pinligt nok, så blev jeg knald rød i hovedet, var vitterligt ved at få et hedeslag deroppe og både Laura og Magnus røg forholdsvist hurtigt ud, så de kom ned på tilskuerpladserne. JEG. Jeg sad stadig deroppe og fattede ingen ting. Hæhæhæ, ville virkelig gerne have set mit ansigtsudtryk deroppe...
Mærkelig, mærkelig aften!
Knus
Ingen kommentarer:
Send en kommentar