28. nov. 2010

JUL I NOVEMBER!

WOW!

Idag har muligvis været den hyggeligste dag i meget, meget lang tid!

Jeg tror nok at jeg har nævnt lidt om forældre-weekenden som har stået på siden fredag aften. Tænker at jeg lige vil giver jer en kort (as if you believe it) update:

Fredag: de kære oldies kom 19.30 og dansede lystigt folkedans med alle os humble-bier i hallen. Så tog vi afsted til Humble kirke for at øve/gennemgå satserne (som vi allerede havde gjort 2 gange tidligere samme dag), og 23.30 kom forældrene så til kirken for at høre den lidt for tidlige adventskoncert. Det gik så godt, bortset fra at vi fuckede Blackbird fuldstændig op. Som jeg måske (?) også har nævnt tidliger her på bloggen, så startede vi en lille vokalgruppe tidligere på året, som her fredag aften optrådte med Fix you af Coldplay. Ih hvor det gik fantastisk godt! Nej, KODYLT godt! Jeg ved at undertegnede muligvis vil føle sig stødt af det her, men jeg må sige det: rygtet går, at vi fik Kalle (store, maskuline, kvinderne-i-køkkenet Kalle) til at stor tude. Så er der fandme noget grueligt galt. Eller også gjorde vi det bare for godt piger (hjerte). Så tog vi hjem fra kirken og siden vores værelser var optagede af forældre, skulle vi alle crashe hallen. Der var det ultimativt lækreste snack/natmads bord, og jeg tror aldrig, at jeg har spist så meget brie på 10 minutter, som jeg gjorde her. Puhaa.

Anyways, lørdag gik med forældreworkshops og alle mulige mærkelige ting. Så skulle vi også gøre rent, og det elsker jeg jo!

Idag gik Broadway i jule-mood og resulatet ses tydeligt på vores gang: der er julepynt. Bare en lille diskret omgang glaskugler. Not.

Vi sang igen adventskoncert i kirken, denne gang for fremmede og gamle elever. Denne gang afsluttede vi med kæmpe fakkeloptog gennem Humble downtown, og endte op på torvet til varm kakao og guitarspil. Jeg var godt nok ved at futte Emma Liv's hår af et par gange, men det siger vi ikke til nogen. Det var så hyggeligt, og det sneede på den der lidt for perfekte måde. Så kom vi hjem til risengrød og rød saftevand, og den besked at vi spiser morgen mad mandag morgen kl. 9.00. Juhuu!

Jeg savner jer østerbronx piger.

Kisses

Christine Miranda

Ingen kommentarer:

Send en kommentar