18. jun. 2011

En lørdags besked

Når man er nede, så skal man bare have tændte stearinlys og Bon Iver på værelset. Så er det faktisk en rar ting at kunne mærke sine egne følelser på den måde. Jeg har lige vasket en masse tøj, og så har jeg også fået rent sengetøj, så nu ligger jeg i dynerne og nyder duften af renhed og efterskole-mønt-vask. 

Jeg stopper om en uge præcis. Det er syv dage, hvis nogen skulle være i tvivl, og det er fandme ikke mange dage! Det regner virkelig meget her, og jeg håber af hele mit hjerte, at det stopper fra mandag af, så den sidste tid på Humble kan være lavet af solstråler, strandhumør og varme, brune ben. 

Forresten, så blev koncerten idag aflyst, men nogle flittige og søde Humbledrenge gik sammen og satte scene, lys og lyd op i Orkestergraven til en spontan caféaften. Det var super hyggeligt, og vi - Jamiroquai - fik spillet vores to nyeste numre "Dynamite" og "Corner Of The Earth". Jeg har det virkelig mystisk lige nu, en sær blanding af angst for at slutte her og bare en deprimeret aften. Der sker ting og sager med én, når man går på efterskole og er omringet af folk 24/7, så det skal man være forberedt på. Alt er ikke lagkage og gruppekram, selvom at det dog fylder en del! 

Nu tror jeg, at jeg vil smutte ud og komme i godt humør, for det er da nok det skøreste, at bruge sin sidste normale/hele weekend på skolen på at sidde på sit elskede værelse alene. 

KRAM TIL JER! 

ps. jeg kunne vældig godt tænke mig at vide, hvad i skal efter sommerferien. Skal i på efterskole - og hvilken -, eller skal i måske på gymnasiet? Kom med det, jeg synes, at det er mine skønne læseres tur til at plapre om dem selv.

Fra venstre: Elisabeth og jeg på tøseweekend hos mig i København


8 kommentarer:

  1. Jeg skal på efterskole i Skals, hvilket jeg virkelig glæder mig til!

    SvarSlet
  2. Det skulle vist være en rigtig fed efterskole, held og lykke med det! Skal du være IGCSE elev? Tak for kommentaren!

    SvarSlet
  3. Jeg skal på Vesterlund efterskole (-:

    SvarSlet
  4. Jeg skal på Fjordvang Ungdomsskole

    SvarSlet
  5. Jeg starter på Humble om under en uge, og har lige opdaget din blog, det er simphelthen så dejligt at se billeder og høre tanker derfra! tak skal du have :D

    SvarSlet
  6. Selv tak, jeg er bare utrolig glad for at kunne informere, inspirere og plapre løs om det her skønne år, til nogle som rent faktisk kan bruge det til noget :)

    SvarSlet
  7. Jeg skal måske på efterskole efter sommerenferien, men er meget i tvivl...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih det kan jeg godt forstå! Det er også et stort valg. Nu vil jeg ikke sige, at du slet ikke skal tvivle, for det er jo forskelligt fra person til person, om efterskole er noget for én. Dog er jeg sikker på, at med den rette efterskole (det ved du bedst selv) og den rette indstilling (positiv og åben!), så kan det næsten ikke slå fejl. Tag chancen, jeg ønsker dig al held og lykke med dit efterskoleår!
      Kærlige Christine Miranda

      Slet