Jeg har lige set en film - som jeg har set omkring hundrede sytten gange PÅ VHS - og det slog mig; dén skal mine blogloves da høre om!
Den hedder Almost Famous, og foregår i jeg skrev en opgave om den, som jeg tænkte ville være sjov lige at lægge ud til mine darlings (mærk et snert af humor):
Experience it. Enjoy it. Just don't fall for it
Instruktør: Cameron Crowe
Manuskript. Cameron Crowe
Premiere: 2000, men fik først premiere d. 26. januar 2001 i Danmark
Medvirkende: Billie Crudup, Frances McDormand, Kate Hudson, Patrick Fugit, Zooey Deschanel
Almost Famous tager seeren tilbage til de glade dage, hvor Rock ’N’ Roll var på sit højeste, og de sidste hippier spredte fred og kærlighed på jorden. Man følger først den unge William Miller, hvis mor Elaine har forbudt ham og søsteren Anita alt, der kunne henlede deres tanker på ”upassende adfærd”: det inkluderer selvfølgelig at lytte til rock musik. Da Anita får nok og forlader hjemmet for at blive stewardesse, efterlader hun sine plader til William, der ikke kender til andet end at være ”uncool”. William fylder 15 og finder interesse i rockmusik og journalistik, som han kombinere ved at skrive artikler for undergrundsblade som ”Cream Magazine”. Da Rolling Stones Magazine bestiller en 6 siders lang beretning om up-coming rockbandet Stillwaters turné Almost Famous tour ’72, takker han ja med det samme. Inden han tager af sted, mødes han med legenden inden for rock journalistik Lester Bangs, der giver ham det vigtige råd, som filmen i stor stil drejer sig om: Experience it. Enjoy it. Just don't fall for it. Som man kun kan forvente, falder han i med det samme, og han udvikler et venskab med bandet. Det er især med guitaristen Russell Hammond, der giver ham smagen af at være næsten berømt, deraf titlen Almost Famous.
Filmen bygger på en sand beretning om en teenage-dreng der udlever drømmen og tager med et rock-band på turné rundt i USA. Den skelner Williams møde med rockmusikken og ikke mindst kærligheden. Det er ikke svært at se, hvorfor han forelsker sig i den forførende band-aid Penny Lane, der indvier ham i gruppen. Lige så meget som det glæder en, at William forelsker sig i hende, lige så meget smerter det, at hun i virkeligheden hungrer efter guitaristen i bandet, Russell. Der er stort set ikke en finger at sætte på skuespillet i denne film, ej heller på selve filmen. Den har et simpelt plot, men det er måske også den simpelhed, der gør filmen så skøn. Dét at man kan relatere til historien, følelserne og stemningerne gør den så meget mere troværdig.
Apropos stemningerne: Der er ingen tvivl om at der er en fantastisk film, én af de bedste om rockmusikkens verden, men Almost Famous får sin stemning, fra musikken der spiller i baggrunden af de farverige billeder af langhårede musikere og blomster beklædte band-aids. Som da de sidder i deres trofaste tour-bus ”Doris” og genfinder håbet og glæden til ”Tiny Dancer” af Elton John. Bandet Stillwater er i sig selv ikke ligefrem dem der bidrager mest til musikken i filmen, og det havde ellers været oplagt, at deres musik havde fyldt mere i filmen, end den egentlig gjorde.
Det er dog mest af alt personerne i denne charmerende film, der betager seeren. Først har vi den unge William Miller, der er klodset, uerfaren, mors dreng og absolut ingen casanova, men som alligevel går lige ind i hjertet på en, med sin kærlighedserklæring til pigen og rocken. Så er der den bedårende og endnu mere charmerende band-aid, Penny Lane, der elsker guitaristen Russell, og som ved at hun kan tage ham. . Kate Hudson spiller fænomenalt, og det var da også i rollen som Penny Lane, at hun for alvor slog igennem. Williams mor er ingen undtagelse. Trods hendes behov for at kontrollere de to søskende, den skrappe stemme og intimiderende tone, kan man ikke lade være med at elske hende for netop de egenskaber. Filmen rummer et bredt person galleri, og der er ikke én karakter, der er uundværlig. Grænsen for overforbrug af personligheder er hårfin, men Cameron Crowe kender den tydeligvis alt for godt.
Det er en helt uimodståelig og charmerende film, den er begavet, og man kan kun smile når man sætter den i VHS’en og tænder op for rockens helt hypnotiserende univers. Musikken får et hjerte for sig selv, da jeg synes musikken skaber fundamentet for stemningen i filmen. Skuespillernes præstation får to hjerter, da de beviste at de er helt uundværlige i Almost Famous. De tre sidste hjerter går til filmen i sig selv: historien, karaktererne og manuskriptet. Almost Famous har sat sig lige ind i mit hjertekammer, og den har tænkt sig at blive der i meget lang tid endnu.
(hjerte) (hjerte) (hjerte) (hjerte) (hjerte) (hjerte)
Af: Christine Miranda Kongsrud
Kisses på jer
Christine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar