Nøøøøj, jeg stresser!
Har fået så latterligt mange lektier for, at det burde være ulovligt. Man skulle tro, at lektier og hårdt arbejde ville gøre mig mere struktureret mht. mit skolearbejde, men nej - er mere doven end jeg nogensinde har været! Der er højst sandsnynligt flere faktorer der spiller ind: 1. Jeg går på efterskole med så mange skønne mennesker, at lektier vs. sociallife ikke er i nærheden af et dilemma for mig. 2. Jeg ser to afsnit af O.C. hver aften, efter at der er blevet sagt godnat, aka jeg er døden nær af træthed! 3. Bare tanken om to fysikrapporter, en hovedfagsopgave i dansk, en tyskstil om musik og en bog på 350 sider, gør mig svimmel.
Men sådan skal det vel også være, at gå på efterskole? Trætheden, det voldsomt aktive socialliv, den absolut ikke-fedtfrie mad og den ikke tilstedeværende duo; tid og overskud. Sådan er det at gå på efterskole. Slut færdig.
Ja, det er det da så helt bestemt, men om det kan betale sig? Selvfølgelig kan det det! For hvor er det bare det bedste, at vågne med sin roomie 2. minutter i morgenmads-tid, og indse at vækkeuret igen har svigtet, at gå forbi exlibris og naturfag, for at få en smuglytter af al den fantastiske lyd der kommer fra mine samboer, at ligge i sengen med mavekramper af grin, fordi man igen-igen har forsøgt at liste ubemærket i bad, kun iført mormor trusser og et meget lille håndklæde - og igen-igen-igen er blevet taget på fersk gerning i at synge ”I feel good” på Broadways gang. Uha, alle de ting er med til at gøre det her efterskoleår helt specielt og fantastisk! Hold kæft, hvor var denne her idé om at tage på efterskole bare den bedste idé, jeg længe har fået.
Hernede lever jeg på ordsproget ”tag det som det kommer”, for det gør jeg!
Nu må lave min fysikrapport ”straight from hell”, men jeg savner jer piger derhjemme, det gør jeg sgu stadig!
kisses
Christine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar