Da dét var mig

I denne uge har jeg lavet en helvedes masse lektier. Dejligt at få nogle af dem overstået, nu mangler jeg bare 1, 2, 10 opgaver, før den står på chill i vores slatne, flade wannabe fatboys. Det hele har været ret normalt, så der har ikke været så meget action. Weekenden der næsten lige er startet og allerede ved at slutte, er obligatorisk bliveweekend for alle de søde humblebier, fordi der er optagelsessamtale og rundvisning for kommende elever og selvfølgelig Efterskolernes dag/åbent hus på alle landets efterskoler!

Igår var en meget afslappet og hyggelig dag, hvor alle rendte rundt iført nattøj for sindet og trætte øjne. Vi havde godt nok den værste kor time nogensinde, trods dét at kor normalt er så skønt. Den stod på gennemøvning af Soon and very soon, Isn't she lovely, Freedom is coming og Blame it on the boogie - så da vi var færdige med 2 timers kor i den hede, indelukkede Orkestergrav, var jeg godt bombet. Nøøøøj, hvor jeg hader førstenævnte sang - jeg kæmpede for at holde mig koncentreret, men for fanden... beder man mig om at synge Soon and very soon, så kan man ikke tillade sig at forvente andet. Vi har band på til blame it on the boogie, og det lyder bare så fedt, når blæserne trutter og det velkendte riff kommer på!

Idag har jeg vist en kommende elev rundt på skolen. Så mystisk, jeg er jo for helvede selv lige startet?! Kan så tydeligt huske, da dét var mig. Det er jo ikke engang særligt lang tid siden, og det skræmmer, at tiden går så hurtigt. Nå, men det gik vel godt. De (elev+mor og far) syntes til at kunne lide det de så, så det var meget velfortjent kage bagefter! (shh, lad mig beholde mit naive sindsro!). I morgen skal jeg spille soul og blues med sammenspilsholdet, og mon ikke det kommer til at gå godt! Koret skal også optræde foran en masse ivrige unge, så nu må jeg nok hellere få vasket min blå kortrøje - som jeg forresten har sovet i, i 4 nætter. Yummy.

Lidt kedeligt indlæg, sorry folks!

Kisses

Christine