ER HER STADIG//update

Hej skønne, herlige læsere

Jeg savner jer simpelthen så meget, og det er så mærkeligt stadig ikke at skulle svare på spørgsmål og modtage så mange søde hilsner fra jer. I er som sagt så meget velkomne på min anden blog Såe Det Sagt, for her blogger jeg regelmæssigt. Pointen ved det her indlæg er, at at jeg stadig svarer på kommentarer her på bloggen, så i kan bare skrive løs, spørge og undre jer i kommentarfeltet nedenunder. Jeg skal nok tjekke ofte. 

Håber i har det skønt, for det har jeg. Gymnasiet er hårdt men dét værd, 2.g er ikke særligt langt væk, og tiden er fløjet afsted. Jeg føler virkelig ikke, at det er så lang tid siden, at jeg gik rundt på Broadway, boede med min Roomie Emma, spiste mad med min elskede kontaktgruppe, lavede sjov med lærerne og så film i Jomfruburet med alle Humblerne. De "nye" elever holder snart galla, og det er så underligt. Jeg kan huske vores egen galla, og hvor tæt vi var på slutningen af året. Super underligt, men jeg er så glad på deres vegne. Det er også så satans underligt, at jeg skal ned på skolen d. 3. april og spille til deres galla-fest med Jamiroquai bandet (ja, vi spiller stadigvæk sammen!), for jeg kan selv huske tydeligt, hvordan jeg havde så meget respekt for sidste års galla-band. Anyways, jeg kan konkludere, at det er det mærkeligeste at være gammel elev.

Mig og Natasha sendte lærerne et brev her forleden, og det var sådan, at vi næsten var ved at tude. Især var det hårdt - men glædeligt nostalgisk - da vi skulle skrive sådan en lille intern, personlig note til hver og én af dem. Jeg savner dem så meget, at det gør ondt at tænke på. De var mine bonus-forældre og bedste venner. Øv.

Jeg vil stadig opfordre ALLE til at tage på efterskole, for det er den vildeste, mest givende, lærerige, sjove, vidunderlige, vanvittige, gigantiske beslutning jeg nogensinde har taget.

Alt godt til jer. Kys og kram.

Christine Miranda, Musikefterskolen i Humble, årgang 10/11