Puster og puster - lige om lidt er der eksamener/prøver, og så er det ellers bare den sidste tid her på Humble Musikefterskole. Sært. Uanset hvad, så glæder jeg mig også lidt til at begynde i gymnasiet på Aurehøj efter sommerferien og til at komme hjem til mine søskende og venner.
Ville egentlig bare skrive lidt om hvad der sker for tiden i mit hyggelige liv. Jeg er kommet op i et-eller-andet-jeg-ikke-har-fået-oplyst-endnu og skriftlig tysk. Dræb mig for jeg hader bare tysk! Jeg klarer den nu nok alligevel, ellers kan jeg altid blive professional toiletrenser. Wuhuu! Aner virkelig ikke hvad der skal ske efter gymnasiet, men det har jeg lige et par år ekstra til at finde ud af. Skal klart have et eller to eller flere sabbat-år, så jeg kan dyrke min musik og tjene nogle penge. Jeg vil faktisk gerne rejse jorden rundt, men det kommer vist til at koste lidt mere end et par måneders løn! Hold da op, der er mange muligheder altså! Det er nærmest det aller værste jo - kan slet ikke bestemme mig. Luksus problemer.
Har det skønt og herligt, vejret er varmere end midt på sommeren, og jeg lavede pandekager til mogenmad og spiste på Anna's lækre tagterrasse i solen. Vi delte forresten 5 kæmpe kugler fra paradIS i går efter vi havde indtaget den bedste shawarma jeg nogensinde har smagt. Standard for en sød Østerbronx chick som jeg. Her får i lige et gammelt billede jeg tog for lang tid siden. Minder mig om lækker sommer:
Kys på næsen
Christine Miranda
Ingen kommentarer:
Send en kommentar