Først og fremmest: HEJ IGEN!
Så er jeg her på bloggen igen, jeg har bare været den ultimative fail-blogger for tiden. Vi laver en stor musicalopsætning her på Humble om Irland, frihed og kærlighed. Det er super hårdt, men ærligt talt så nyder jeg det virkelig?! Jeg skal være en del statist, og som sagt før, synge en solo sammen med Sophie, så forståeligt nok har jeg haft så über travlt disse dage - ergo: min lettere patetiske undskyldning for ikke at have blogget!
Anyways, musicalen havde premiere i torsdags, og vi havde to forestillinger for forældre og søskende idag. Nu er jeg bare så banke træt, både sådan rent fysisk men også bare af denne her latterligt overdrevne teatermakeup. Vi taler altså om 10 toners for mørk foundation og random sorte "skygge" plamager i mit opkogte fjæs lige nu. JEG ER ET VÆLTET LUKUM. Jeg har brugt omkring en halv liter makup-fjerner på et par dage, fordi det orange foundationstads går fra min hårgrænse i panden til min hals. Ja ja, jeg er ulækker. NU vil jeg endnu engang hive vatrondellerne og min elskede alt-i-én rens fra matas frem, mens jeg har den satans irske nationalistiske sang på hjernen: "En irer har mod, en irer har tro. En irer har stolthed til i Irland at bo. En irer har ære, en irer har håb. En irer vil aldrig gi' op! La la laaaa la laaaa la laaaa la la - la la laaa laaaa laaa laaa laaa laaa laaa!" Huhej hvor det da går!
Any anyway - kom lige i tanke om den fabelagtige Kate Nash sang af samme navn, som det jeg har smurt i ansigtet lige nu!
Kisses
Christine Miranda
ps. Langelands efterskolen så vores forestilling igår - tak for jeres skønne tilstedeværelse (mest henvendt til min veninde Fie, som jeg har saaaaaavnet så utroligt meget!).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar