10. maj 2010

PARIS


Jeg var i Paris i weekenden fra d. 6. - 9. Maj. Jeg skulle besøge min smukke søster Vanessa, der har boet der i 3 måneder indtil videre. Jeg ankom ved halv 7 tiden, og hun hentede mig i en vidunderlig mini-cooper med kaleche. Vi spiste lækker middag hjemme og tog så i byen i Maré kvarteret, hvor jeg mødte hendes studievenner fra henholdsvis Sverige, Tyskland, England og L.A. Om fredagen tog vi i Disney Land, hvor vi dog valgte at holde os indenfor Disney studios. Det var helt vanvittigt, og jeg må indrømme, at jeg bare bliver nød til at prøve det igen, alder til trods! Om aftenen havde Vanessas boss / hendes vært, inviteret os ud at spise... på fucking Paris' Budha-bar. Aldrig i mit liv har jeg følt mig så kendt og rig - det var fandme en drøm og helt surrealistisk. Det var forresten dér Whitney Port var, da hun filmede The City. Se det for jer; gigantisk Budha-figur i et 20 meter højt lokale, indiske klæder, og farverig og overdådig udsmykning. Maden var latterligt dyr, men da hendes vært ærligt talt er tæt på at være milliardær (dette er ikke en joke), var der selvfølgelig bestil alt det dyreste, mest luksuriøse og rafinerede mad overhovedet. Det er den bedste spiseoplevelse jeg nogensinde har haft. Den cheesecake var som sendt fra himlen.
Næste dag ville jeg ud og opleve byen. Vi så eiffeltårnet, tilfældig arkitektur, centre pompidou osv. Flotte seværdigheder, men ikke lige det bedste ved Paris. Jeg fik shoppet lidt småting, bl.a. en bedårende pudderfarvet kjole i silke og vintagesko i sort skind med lak-detaljer. Om aftenen mødtes vi med Sophia fra L.A. og fulgtes sammen til en Café i det mere stille Paris. Det var planen, at vi skulle høre deres fransk-lærer synge, da hun skulle være helt eminent. En mand købte vanilla-shots til os, puha ad! Holder mig til øl, cider, mohito, bailey og hula-hula. Vi kom sent hjem, og næste dag fløj jeg til Kastrup lufthavn. Savner weekenden og Paris, det er en fantastisk by, som jeg helst sikkert vil besøge igen - måske med en kæreste, da stemningen er så romantisk og fin. 

J'aime Paris!