9. feb. 2010

Efterskole nu!

Dette er mit første indlæg. Jeg glæder mig til at dokumentere mit efterskoleår her på bloggen, så jeg kan kigge tilbage på det og ikke glemme det. Jeg hedder Christine Miranda, og jeg går i 8. klasse. Jeg tager på efterskole i 9., da jeg simpelthen ikke kan vente et ekstra år med, at komme afsted og ud i verden - eller bare væk hjemmefra. Det bliver hårdt, men jeg ved, at det kun kan være sådan, når man skal lære at stå på egne ben, og kaste sig ud i nye eventyr med hele sit hjerte. Jeg håber, at i vil læse med og kommentere, og jeg vil hjertens gerne hjælpe jer, hvis i selv overvejer at tage et år på efterskole. Spørg endelig løs, og så sig til hvis noget kan blive bedre - Tak fordi i er her.
**********************************************************************************
Ja, faktum er, at jeg skal på efterskole på ingen-mands-land - bedre kendt som Langeland.

Det bliver så vanvittigt og fantastisk. At komme væk hjemmefra og møde nye mennesker der interesserer sig lige så meget for musik, som jeg gør. Dejligt og godt!

Efterskolen hedder Musikefterskolen i Humble, og som det indgår i navnet, kommer der til at være musik hver dag, hver aften, non-stop i et helt år. Kan på ingen måde holde ud at vente længere. Det eneste der er melankolsk ved det er, at jeg skal sige farvel til nogle fantastiske piger. Jeg kommer til at savne dem så meget, og jeg tror og håber også, at de vil savne os lige så meget. Med "os" mener jeg Sally, Fie og jeg - vi er den lettere larmende halvdel af denne dejlige pige-gruppe, og de to skal også på efterskole; hhv. Rantzausminde og Langelandsefterskolen. Vi kommer til at bo lidt fra hinanden, men ikke så langt, at vi ikke kan besøge hinanden i weekenderne. Det er kun godt, da de er de skønneste, mest vidunderligt fjollede piger.

At starte på efterskole, kan vel også betegnes, at starte på en frisk. Det trænger jeg til, virkelig meget. Jeg har det mere end okay, som tingene er nu, men det kommer et tidspunkt i alles liv, hvor man er kørt fast og har brug for et kærligt skub ud i livet. Det håber jeg sker, når jeg nu engang starter på Humble. 

2010 / 2011 bliver det bedste år, og jeg glæder mig som et lille barn til juleaften. Gange en million.


Kys og kærlighed
Christine Miranda